Knirkende gulv - Når trægulve larmer!

Forestil dig, at du lister rundt i din bolig en højhellig søndag morgen. Du er vågnet tideligt, men forsøger at være stille, så alle andre kan sove længe. Det går helt perfekt, og du ser måske frem til at få lidt tid til dig selv.

Alt går efter planen, lige indtil det uundgåelige sker. Du træder på det eneste sted, der bare ikke skal trædes. Du ved det er forbi og freden bliver på ingen tid forvandlet til en krigszone. Et kæmpe kniiirk bryder søndags stilheden, som var det en landmine der blev aktiveret. Om få sekunder er hele familien vækket, bare fordi du ikke fik taget dig sammen i sidste uge!

Knirkende gulve

Familiens hund styrker op, vækker hele flokken og pludselig forsvandt din fred og idyl, fordi du ikke har fået ordnet det pokkers knirkende gulv. Det eneste positive er at der er en søndag igen næste uge, og at du derfor har en hel uge til at få ordnet problemet. I denne guide ser vi nærmere på, hvordan du nemt og hurtigt kan få ordnet et gulv der knirker, så problemet bliver løst en gang for alle, til glæde for alle. Knirkende gulve er roden til alt ondt, men det skal høre fortiden til. Læs med herunder.

BRug for en fagmands hjælp?

På Håndværkerpris.dk giver vi dig muligheden for, gratis at indhente 3 uforpligtende tilbud på håndværker opgaver.

Det er gratis, tager kun 5 minutter og er 100% uforpligtende.

100% GRATIS
HURTIGT SVAR
KLARET PÅ 5 MIN.

Hvorfor knirker gulve?

Irriterer det dig, at et gammelt gulv knirker? Eller undrer det dig hvorfor et nyt gulv knirker? Uanset gulvets alder, så skyldes det høje knirk som udgangspunkt det samme. Løsningerne på et knirkende gulv kan dog være forskellige, hvilket du kan blive meget klogere på i dette indlæg.

Men, hvorfor knirker gulve? For at vi kan finde en løsning, er det nødvendigt først at have en overordnet forståelse for, hvorfor gulvet laver knirkelyden, hver gang vi træder på bestemte punkter og områder. Når et trægulv knirker, så skyldes det helt simpelt gnidninger. Det er altså to overflader, der presses mod hinanden, hvorefter selve gnidningen der her sker, får de to overflader til at skabe den knirkende lyd. Det er også grunden til, at lyden ændrer sig, alt efter hvor hurtigt eller hårdt vi trykker ned, på det samme område af et gulv der knirker.

Et gulv knirker, fordi et gulvbræt gnider mod et søm. Alternativt knirker gulvet fordi to brædder gnider mod hinanden, eller fordi det yderste gulvbræt er lagt for tæt på væggen, hvorfor der her kan opstå en friktion. Hvorfor lige præcis dit gulv knirker, kræver yderligere en smule viden om gulvet. Der kan være forskellige bagvedliggende årsager til knirkende gulve, hvorfor de enkelte årsager kan være både super simple, eller mere komplekse at fikse. Er du heldig kan problemet altså løses på 5 minutter. Er du uheldig? Så kræver det hjælp fra en professionel gulvlægger, før det knirkende gulv kan ordnes.

Gulv knirker om sommeren

Har du problemer med et gulv, der særligt knirker om sommeren, så er der med stor garanti en eneste grund til dette. Trægulve er lavet af træ, som udvider sig afhængigt af luftfugtigheden. Netop om sommeren er der naturligt mere fugt i luften, hvilket vil være ensbetydende med, at træet udvider sig.

Når træet udvider sig, vil dette naturligvis fylde mere. Forestiller du dig to gulvbrædder som begge udvider sig, så er chancen for at brædderne gnider mod hinanden, ligeledes større. Det er altså grunden til, at et gulv knirker om sommeren. 

Gulv knirker om vinteren

Modsat sommervejrets høje luftfugtighed, er vinterens kolde luft oftest meget tør. For et trægulv og andre møbler i træ, betyder det en større chance for at træet vil trække sig sammen.

Når gulvet arbejder, vil der naturligt opstå chancer for, at dette kan begynde at knirke. Et knirkende gulv om vinteren er mere sjældent, end et knirkende gulv om sommeren. Det er dog naturligvis en mulighed, hvilket blandt andet kan skyldes at træet har trukket sig sammen og nu gnider mod det søm, som gulvet er monteret med. 

Der kan altså være forskel på, hvordan og hvorfor et trægulv knirker. For at opsummere kommer her fire årsager, som typisk vil være problemet bag.

1. Temperatur og Fugtighed: Om vinteren oplever mange hjem et fald i luftfugtighed, hvilket kan få trægulve til at krympe en smule. Dette kan føre til, at gulvbrædderne bevæger sig og gnider mod hinanden, hvilket forårsager den karakteristiske knirkende lyd.

2. Ujævne Undergulve: Et ujævnt undergulv, f.eks. hvis det ikke er blevet korrekt udjævnet før installationen af det nye gulv, kan resultere i bevægelse og knirkende, når vægten forskydes.

3. Slitage og Alder: Ældre gulve kan udvikle knirken på grund af naturlig slitage, hvor forbindelser mellem gulvbrædderne løsnes over tid.

4. Mangel på Fastgørelse: Nogle gange er gulvbrædderne ikke tilstrækkeligt fastgjort til undergulvet. Dette kan medføre, at de bevæger sig og skaber en knirkende lyd.

Gulvtypen kan sige meget om problemet

Der findes adskillige typer af gulve, hvorfor der ligeledes kan være adskillige årsager til at gulvet knirker. Kendskab til monteringen af din gulvtype, kan hjælpe med problemløsningen, når først gulvet er begyndt at knirke. Ønsker du ikke at rode med det selv, eller skal problemet hurtigst muligt ud af verden? Så anbefaler vi at du indhenter tilbud fra en fagmand.

Overvejende kan gulvtyper opdeles i to typer. Der er de bærende gulve, som monteres på bjælker eller strøer. Dette er de “rigtige” plankegulve, som vi kender dem fra blandt andet mange Københavner Lejligheder. Har du et rigtigt trægulv, der er lagt på bjælker eller strøer? Så vil knirkelyden i 9/10 tilfælde skyldes, at gulvet gnider sig mod et søm.

I takt med at gulvet bliver brugt, samt at træet udvider og samler sig på baggrund af årstider, kan gulvet løsne sig en smule med tiden. Har træet mulighed for, at bevæge sig bare en smule? Så vil gulvet altså have mulighed for, at afgive en knirkende lyd. Af samme årsag vil knirkende ofte starte med at være minimale, men kan med tiden udvikle sig til mindre koncerter af irritation. Heldigvis for alle, er den knirkende lyd dog forholdsvis simpel at ordne i dette tilfælde. 

Gulv knirker

Den anden overordnede gulvtype der findes, kaldes for enten et svømmende eller flydende gulv. Denne gulvtype skal altid lægges oven på et eksisterende undergulv, hvilket gør løsningen både billigere, men oftest også mindre holdbar på lang sigt. Netop et flydende gulv kan desværre også knirke. Her skyldes det dog ikke at gulvet gnider op af et søm, da et flydende gulv aldrig må sømmes eller skrues fast. Gulvtypen lægges løst, da gulvet skal kunne arbejde og bevæge sig.

Knirkelyden vil i dette tilfælde skyldes, at enkelte dele af gulvet gnider mod hinanden. Er gulvet limet sammen, så kan det eventuelt være den gamle lim der ikke længere holder. Her skal vi igen overveje, hvor og hvordan træet potentielt har mulighed for at gnide og vride sig, for at fremtvinge den irriterende knirkelyd. Har du problemer med et nyt gulv der knirker, så bør du kontakte gulvlæggeren eller undersøge, om gulvet er lagt på et plant underlag. Hvis undergulvet ikke er lige, vil det flydende gulv kunne trædes mere ned på enkelte områder. Netop et skævt undergulv, vil hurtigt medføre et knirkende parketgulv, et knirkende klikgulv eller lignende problemer med flydende gulve der knirker og larmer.

Løsningen på et trægulv der knirker

I forlængelse af ovenstående er det altså vigtigt, at forstå gulvet og dets problemer. Start med at finde ud af hvilken type af gulv du har. Find herefter ud af, hvor gulvet helt præcist knirker. Måske du kan finde et mønster i årsagen. Eksempelvis at det er lige omkring gulvets søm, på steder hvor der klassik bliver gået meget? Eller at det er i den del af stuen, hvor der tidligere har stået et tungt møbel? 

Med styr på din gulvtype, er det nu tid til at dykke ned i løsningsforslagene. Vi ved i forlængelse af foregående afsnit, at massive plankegulve overordnet larmer fra gnidninger på søm, eller mellem brædderne. Ligeledes ved vi, at flydende gulve knirker, fordi limen er gået op, eller at de er lagt på et ujævnt underlag. 

Et bærende eller massivt gulv vil af samme årsag have søm eller skruer, der oftest er synlige. Omvendt vil et flydende gulv oftest være et klikgulv, uden søm eller skruer. Er du i tvivl kan du eventuelt tjekke dokumentar fra køb eller overtagelse af din ejendom. Alternativt kan du sende et billede eller en video til en gulvlægger, eller en erfaren gør det selv mand, der oftest kan afklare dit spørgsmål ganske hurtigt.

Sådan fixes et knirkende gulv

Har du et traditionelt plankegulv som ses i mange storbylejligheder, så kommer knirkelyden næsten med garanti fra træ, der gnider sig op mod et søm. Problemet kan i mange tilfælde løses helt simpelt ved at skrue eller banke gulvet fast på ny, de steder hvor det giver sig.

Selve knirkelyden kommer fordi brættet gnider op og ned af de gamle søm. Da gulvet i sin tid blev monteret sad det helt fast mod de underliggende bjælker eller strøer, men med årene har luftfugtigheden og brugen af gulvet gjort, at brædderne har løsnet sig en smule. 

Når du går på gulvet så “glider” brættet altså og og ned af sømmet, hvilket skaber knirkelyden. At skrue eller sømme brættet, bjælken eller planken fast igen, kan derfor ofte løse problemet med knirken fra plankegulve. Prøv eventuelt først at banke de eksisterende søm på “plads”, men pas på du ikke hamrer på selve gulvet og laver mærker!

En alternativ løsning kan være at få en gulvlægger til at proppe dit gulv. Det betyder at han borer et lille hul hvor gulvbrædderne knirker, skruer brættet fast og efterfølgende fylder hullet igen med lim og en lille træprop. Vælger du alternativt at udskifte dele af dit gulv, så vil der oftest være en vis farveforskel på nye og gamle gulve, medmindre dette i samme forbindelse slibes og olieres eller lakeres.

Hvis ikke ovenstående fungerer, så kan det potentielt være den støtte der er under bjælker eller strøer der har givet sig. Det kommer i mange tilfælde til udtryk ved at større områder af gulvet knirker. I sådan et tilfælde kan det være nødvendigt at tage dele af gulvet op, for at løse problemet. Har du ikke erfaring med sådan en udbedring, så anbefaler vi at du benytter et professionelt gulvfirma.

Svømmende gulv knirker

Et svømmende gulv vil sjældent knirke. Gulvet bliver lagt løst oven på et eksisterende gulv, hvorfor der hverken benyttes søm eller skruer til montering. Det gode ved et svømmende gulv er, at dette sjældent knirker. Har du problemer med larm fra det, så kan det dog være svært at ordne.

Hvis et svømmende gulv giver lyd fra sig, så skyldes det oftest at dette “banker” ned mod undergulvet, eller fordi at to af plankerne eller stavene gnider op og ned af hinanden. Når først et svømmende eller flydende gulv knirker, så skyldes det altså fortsat gnidninger. I dette tilfælde kan det dog være sværere at løse problemet.

Et svømmende gulv må aldrig skrues eller sømmes fast til undergulvet, da det skal kunne arbejde. Løsningen er derfor at undersøge om limen eventuelt er gået op i enkelte områder af gulvet, hvor dette tidligere er blevet samlet. Potentielt kan enkelte brædder udskiftes, hvis ikke det er selve undergulvet der er skævt. Er dit gulv forholdsvis nyt, kan knirkende lyde skyldes, at det underliggende og bærende gulv, ikke er plant, hvorfor gulvet med tiden vil begynde at knirke. Her kræver en varig løsning, at det underliggende gulv gøres plant.

Overordnet kan løsninger til knirkende gulve være uoverskuelige at rode med selv. Vi anbefaler at indhente 3 uforpligtende tilbud fra gulvlæggere, der har mange års erfaring med reparation og løsning af knirkende gulve. 

Skruer til knirkende gulve

En af de klassiske løsninger er, at benytte skruer til knirkende gulv. Virker det ikke at banke de eksisterende søm på plads igen, så kan et alternativ være at benytte skruer, der borer sig ind i gulvet og holder dette på plads. 

Oftest kan en dygtig gulvmand gøre dette, hvorefter der kan lægges en prop over skruen, så denne ikke springer i øjet, efter det knirkende gulv er ordnet. Har du problemer med søm der slipper, kan det altså være en god idé, at bruge skruer til knirkende gulve.

knirkende gulv og talkum

Et husholdningstrick der kan være værd at afprøve, er at benytte talkum på de områder hvor gulvet knirker. Talkum kan være med til at mindske eller i enkelte tilfælde at fjerne den knirkende lyd. Det er måske ikke en langvarig og perfekt løsning, men det kan være en midlertidig løsning, der kan udskyde større reparationer i en periode.

Drys simpelt talkum ud i områder, fordel det med fingrene og tør efter med en klud. Sørg gerne for, at det kommer godt ned i revner og træd eventuelt et par gange, så gulvet “åbner” sig, der hvor brædderne gnider mod hinanden – eller sømmet. 

Kartoffelmel mod knirkende gulv

Kartoffelmel kan bruges som en kreativ og midlertidig løsning til at reducere knirkende lyde fra et gulv. For at gøre dette kan du sprede et tyndt lag kartoffelmel over de områder af gulvet, der knirker mest. Kartoffelmelet fungerer som en slags rug smørrelse mellem de knirkende træplanker, hvilket kan reducere friktionen og dermed mindske de irriterende lyde. 

Efter at have spredt kartoffelmelet, er det en god idé at lade det ligge i et stykke tid, så det kan trænge ind mellem revnerne, når der gås rundt på gulvet. Efterfølgende kan du feje eller støvsuge overskydende kartoffelmel op. Det er vigtigt at bemærke, at dette kun er en midlertidig løsning, og hvis knirkende gulve er et vedvarende problem, kan det være nødvendigt at kontakte en professionel for en mere permanent løsning.

 

 
Kartoffelmel mod knirkende gulve

SPØRGSMÅL OM KNIRKENDE GULVE

I takt med at gulvet bliver brugt og at træet arbejder på grund af luftfugtighed, vil muligheden for gnidninger opstå. Når et gulv knirker, så skyldes det at to overflader gnider mod hinanden. Det kan være to gulvbrædder, eller et gulvbræt der bevæger sig mod et løsnet søm.

Har du et massivt trægulv, så forsøg at banke de gamle søm i igen. Fungerer dette ikke, kan skruer med en efterfølgende træprop være en løsning. Her kan en professionel gulvlægger hjælpe. Er dit gulv flydende, så kan talkum eller udskiftning af enkeltebrædder være løsninger, ligesom ny lim ved klikgulve kan være en løsning.

Dit gulv knirker, fordi brædderne enten gnider mod hinanden, mod væggen, mod et søm eller lignende. Den knirkende lyd opstår på grund af gnidningerne, hvilket fremtvinger den irriterende knirke-lyd. 

Et gulv knirker, fordi gulvets flader gnider sig mod hinanden. Har du problemer med et nyt gulv som knirker, bør du rådføre dig med den ansvarlige gulvlægger. Knirken kan ske på grund af et ujævnt underlag, forkert samling eller andre fejl ved gulvlægningen.

Overlad arbejdet til en fagmand!

Vi håber naturligvis at du kunne bruge artiklen. Virker arbejdet for uoverskueligt? Så har du på håndværkerpris.dk muligheden for at indhente 3 uforpligtende tilbud, i samarbejde med vores samarbejdspartner. Tilbuddet er gratis, uforpligtende og tager kun 5 min.

MODTAG dine GRATis TILBUD:

Vurder indholdet

Klik på en stjerne for at vurdere

Gennemsnitlig vurdering 4 / 5. Antal stemmer 8

Bliv den første til at bedømme

We are sorry that this post was not useful for you!

Let us improve this post!

Tell us how we can improve this post?