Stoppet afløb
Stoppet afløb - få 3 tilbud fra vvs'ere
Viden om lugtende og stoppede afløb
Du kender det måske? Vandet i badet, håndvasken eller køkkenvasken synker langsommere og langsommere ned.
Potentielt lugter din vask, når den ikke bliver brugt? Og desuden går der kortere og kortere tid, før vandet ikke længere kan forsvinde væk, når det får lov til at løbe.
I dette indlæg ser vi nærmere på, hvordan du renser forskellige typer af tilstoppede afløb. Du får tips til rens af afløb, vedligehold af afløb og løsningsforslag, hvis det er et lugtende afløb, som volder dig problemer..
Har du store store problemer? Så giver vi ligeledes muligheden for, gratis og uforpligtende at indhente 3 tilbud fra lokale VVSere.
Forskellige typer af stoppede afløb
Har du problemer med et tilstoppet afløb? Tilstopningen kan dække over mange ting! På siden her gennemgår vi løsninger, hvis du står med et stoppet afløb. Længere nede finder du ligeledes svaret på lugtende afløb og anden nyttig viden. Vi ser bl.a. nærmere på:
billig VVS'er - Få ordnet afløbet
Det har aldrig været nemmere, at finde en billig VVS mand.
Som du kan se i den korte video, er processen bygget op omkring 3 simple proceser:
Send en kort beskrivelse – Få 3 tilbud – Vælg det bedste.
MODTAG TILBUD:
Stoppet vask eller håndvask
En tilstoppet håndvask og stoppede vaske på særligt badeværelses, er et yderst velkendt problem. Dette skyldes oftest sæberester, overskydende creme, voks og hvad der ellers ender i vores afløb.
Vil vandet ikke løbe ud af din vask, så start med at forsøge at trække bundventilen i dit afløb helt op. Dette bør få vandet til at løbe ud af din vask, hvis ikke den er komplet tilstoppet. Bundventilen sidder ofte som en del af din “afløbsrist” i bunden af vasken.
Fjern eventuelt hår, madrester eller andet og vask bundventilen godt og grundigt. Har du ikke en bundventil, eller løser ovenstående ikke problemet? Så er det med stor sandsynlighed en stoppet vandlås der er problemet. Læs nærmere om dette længere nede på siden!
Stoppet Køkkenvask
En stoppet køkkenvask kan være en stor gene, men løsningen er ofte enkel.
Start med at fjerne synlige blokeringer i bundventilen og afløbet, præcis som ved vasken nævnt herover.
Du kan forsøge at anvende varmt vand og en længere genstand, for at få renset, skubbet og opløst blokeringen, som typisk er mad eller fedtrester.
En svupper eller en afløbsrenser kan også være effektiv til at fjerne dybere tilstopninger.
Hvis problemet vedvarer, kan det være nødvendigt at rengøre vandlåsen, so under vasken, som beskrevet i næste afsnit – eller alternativt at få et VVS tilbud og professionel assistance.
Stoppet Vandlås
Under vasken vil der være hvad der kaldes en vandlås. Røret går fra afløbet og ned, hvorefter det drejer og nærmest danner et ‘U’.
Formålet med dette er, at der altid vil være vand i ‘U’ stykket. Vandet i låsen sørger for, at der ikke trænger lugt op fra afløbet, men kan ligeledes være et perfekt samlingssted for skidt og snavs.
Du kan forsøge med et tyndt stykke wire, eller lignende rensebånd hvis du har dette i hjemmet. Ofte vil det dog være mest sikkert, at adskille vandlåsen og tømme denne for hår og andet skidt. I mange tilfælde kan dette gøres simpelt!
Når du adskiller vandlåsen, så vær blot opmærksom på, at det vand der er i låsen. Det vil naturligvis vil ryge ud, når denne adskilles. Placer gerne en spand og et par klude, så vand og skidt kan opfanges, frem for at ryge ud i hele badeværelset.
Særligt med de nye badeværelsesmøbler kan det være svært at komme til. er der skuffer eller låger i vejen, kan det være nødvendigt at fjerne disse sammen med bagbeklædningen. Dette varierer dog i den enkelte sag.
Virker ovenstående ikke, eller er arbejdet for uoverskueligt? Så anbefaler vi, at du benytter en fagmand til løsning af opgaven.
Stoppet afløb / gulvafløb
Har du problemer med et tilstoppet gulvafløb eller et stoppet afløb i badet?
Heldigvis er det også forholdsvis simpelt, at rense afløb på eksempelvis badeværelset, hvor disse typisk befinder sig. Typisk vil problemet ved gulv eller bruseafløb findes i, at hår og sæberester løbende stopper afløbet mere og mere til.
Det kan være skyld i at vandet ikke forsvinder ned i afløbet. Ligeledes kan et stoppet gulvafløb være kilden til kraftig lugt, da der løbende vil dannes bakterier, som trives og lever af hår- og sæberester.
Har du et stoppet gulvafløb eller bruseafløb? Så er her den overordnede løsning på dit problem:
- Afmonter risten: Denne sidder oftest løs, hvorfor den kan vippes op med en skruetrækker. Er den fastmonteret med skruer? Så skru skruerne af forsigtigt – og pas på at de ikke ryger ned i afløbet.
- Løft afløbsskålen: Nede i afløbet vil der oftest være det der kaldes en afløbsskål. Denne kan drejes og tages op, hvorefter den kan renses under bruser eller i håndvasken.
Fjern gerne det værste skidt og hår med fingrene, så dette ikke blot ryger længere ned i afløbet efterfølgende. Det kan være en god ide at bruge handsker, da afløbet ofte er lugtende og ulækkert. Når skålen er renset godt, så lægges denne til side, hvorefter vi går tilbage til arbejdet med selve afløbet. - Rens og fjern skidt: Nede i afløbet kan du rense med vand og knofedt, samt en børste eller lignende til at skrubbe af.
Sørg gerne for at komme længst muligt ned.
Dette vil skabe et resultat der holder i længere tid. Du kan eventuelt bruge dit brusehoved til at spule afløbet godt og grundigt, hvis muligt.
Såfremt dit afløb fortsat er stoppet, selvom du har renset og fjernet det synlige snavs, fedt eller hår, så kan det være stoppet så langt nede, at du ikke selv har mulighed for at gøre noget.
I dette tilfælde vil det oftest kræve en professionel VVS’er, der kan være behjælpelig med en grundig rensning længere nede i afløbet eller via en faldstammerenovering.
Stoppet toilet
Et stoppet toilet kan være ubehageligt og super irriterende. Står du med at pludseligt tilstoppet toilet, så kommer her et par løsningsforslag du kan afprøve, før der eventuelt ringes til et VVS firma.
- Toiletbørsten: Forsøg eventuelt at fjerne papirrester med toiletbørsten, hvis du netop har brugt lidt for meget papir. Er problemet pludseligt opstået? Så kan dette være en hurtig løsning.
- Svupperen: Virker ovenstående ikke? Så gå på jagt efter en svupper. Ved at svuppe, kan der skabes et overtryk i afløbet. Tryk kan være med til at løse de rester eller det papir, der har sat sig fast i toilettet. Har du ikke en svupper? Så kan toiletbørsten potentielt bruges som et lidt ringere alternativ.
- Kogende vand: Er der en smule afløb i toilettet? Så forsøg med et par kander kogende vand, når toilettet har fjernet størstedelen af det kolde vand. Dette kan være med til at løsne op og afhælpe problemet, hvis bare en smule varmt vand får lov at sive igennem.
- Opvaskemiddel: Hjælper den kogende vand ikke? Så forsøg med lidt opvaskemiddel, efterfulgt af mere kogende vand. Dette kan ved gentagne forsøg i mange tilfælde få bugt med klumper af hår og fedtstopper.
Virker ovenstående ikke? Så kan du forsøge med et aflangt stykke wire eller ståltråd. Har du ikke dette på lager i husstanden? Så anbefaler vi at du kontakter en professionel for assistance. Det kan være en simpel løsning, men i værste tilfælde kan en kloakrenovering eller slamsugning være nødvendigt.
vvs tilbud - stoppede afløb
I samarbejde med 3byggetilbud.dk giver vi dig muligheden for, at indhente 3 uforpligtende tilbud på VVS-opgaver.
De tilbud du modtager er gratis og uforpligtende. De bliver givet af profesionelle – typisk placeret tæt på dig.
MODTAG TILBUD:
Hvordan renser man et afløb?
Helt simpelt vil det ofte være os selv der er skyldige, når afløbet er stoppet. På badeværelset vil det ofte være skidt og snavs, samt hår, der er skyld i en løbende tilstopning af riste og afløb.
I køkkenet vil fedt og madrester ligeledes være de store syndere, der pludselig kan få vandet til at forsvinde lidt for langsomt i køkkenvasken.
Uanset om du har et stoppet bruseafløb, en stoppet toiletvask, en stoppet køkkenvask, et stoppet toilet, en stoppet opvaskemaskine eller noget helt sjette, så vil løsningsprocessen overordnet være den samme.
Prøv først at opløse tilstopningen med varmt vand og redskaber, som kan bevæge og opløse tilstopningen. Eksempelvis en strikkepind, et stykke wire, en toiletbørste, en skruetrækker eller lignende.
Virker dette ikke, kan du forsøge med varmt eller kogende vand, i kombination med lidt sæbe. Dette kan ligeledes hjælpe med at opløse fedt og slam, så der igen kommer gang i afløbet.
Virker dette ikke, kan du forsøge at adskille de dele, som er lette at samle igen. Denne del afhænger af hvor snild du er på hænderne. Gør kun, hvad du er tryg ved – og søg professionel hjælp, hvis denne del virker uoverskuelig.
Skulle du fortsat have problemer efterfølgende, så kan det være nødvendigt at kontakte et professionelt VVS firma, så dit stoppede afløb kan blive funktionsdygtigt igen.
Hvorfor lugter afløb?
Et afløb kan ofte komme til at lugte, uanset om det er stoppet eller ej. Selvom vandet løber igennem, kan rester af sæbe, hår, fedt og mange andre ting samle sig, hvilket med tiden vil øge væksten af bakterier.
Netop bakterierne lever godt af de mange rester, hvilket med tiden vil skabe en grum lugt, sammen med selve nedbrydelsen af de forskellige rester. Lugter dit afløb, kan det derfor kræve en grundig rens.
Få tilbud FRA VVS'ere - sådan gør du
Det er simpelt at få gode tilbud på udførsel af VVS-arbejde.
Gør ligesom tusindvis andre og benyt dig af 3byggetilbud.dk.
Når først du har udfyldt en formular magen til den på billedet her, er det største stykke arbejde overstået – på cirka 5 minutter!
Inden for kort tid, i nogle tilfælde få timer, vil du modtage dine 3 gratis og uforpligtende tilbud. Det er nu frit op til dig, at vurdere de VVS-tilbud du har modtaget.
Er du tilfreds? Så vælger du simpelt det bedste og billigste.
MODTAG dine GRATis TILBUD:
Spørgsmål og svar om stoppede afløb
Hvad er de mest almindelige årsager til stop i køkkenvasken?
Sæberester, madrester, fedt, madrester og olie er typisk årsagen til, at køkkenvasken stopper til. Får rester fra opvasken lov at ryge i afløbet, kan dette nemt stoppe til med tiden.
Hvad skal jeg gøre, hvis mit afløb er stoppet?
Start med at tjekke og rengøre bundventilen for at fjerne synlige blokeringer. Hvis det ikke løser problemet, kan du forsøge med varmt vand, en svupper, eller en længere genstand. Potentielt kan du forsøge at adskille vanlåsen, før du rækker ud til en professionel VVS’er for assistance.
Hvordan kan jeg forebygge tilstopninger i mine afløb?
Undgå at hælde fedt, madrester og andre potentielle blokerende materialer ned i afløbet, og rens regelmæssigt afløbet med varmt vand eller en mild rengøringsopløsning.
Hvad gør jeg, hvis min vandlås er stoppet?
Hvis rengøring af bundventilen ikke hjælper, kan du forsøge at hælde næsten kogende vand ned i afløbet eller bruge en svupper. Hvis dette ikke virker, kan vandlåsen have brug for en grundig adskillelse og rensning.
Få 3 tilbud ved tilstoppede vandrør
For at indhente 3 uforpligtende tilbud kan du benytte sammenligningstjenester som 3byggetilbud. Her får du nemt og gratis håndværkertilbud på dine opgaver.
Vurder indholdet
Klik på en stjerne for at vurdere
Gennemsnitlig vurdering 0 / 5. Antal stemmer 0
Bliv den første til at bedømme
We are sorry that this post was not useful for you!
Let us improve this post!
Tell us how we can improve this post?